1. Afd.: Lørdag d. 29. April 2023 kl. 10:00 - Gribskov MTB

Hvor: Parkering og stævneplads på Overdrevsvejen , 3400 – Hillerød, i Store Dyrehave. Der kan parkeres i græsrabatten langs med vejen, jævnfør færdselsloven - Tidsbegrænsningen vedr. Parkerings der gælder Hillerød Centrum er ikke gældende på Overdrevsvejen, da det er uden for bymidten. Undlad at efterlade din cykel ved bilen – tag den med på stævnepladsen, hvor vi er fælles om at holde øje med grejet.

Hvornår: Løbs start kl. 10:00 – ruten er åben for træning fra kl. 8:30, hvor vi også åbner for udlevering af startnumre, som foregår på selve stævnepladsen. Kom i god tid , da vi skal have udleveret alle startnumre inden løbs start

Ruten: seneste nyt fra Paw og Rene der står for ruten er : Vi skal køre på en ca. 10,5 km lang rute med ca. 150 hm. Ruten bliver en blanding af det Blå spor i St.Dyrehave , kendte singletracks og lidt Grusveje.

Paw Nørgaard og René Larsen har overtaget Kaj Andersens rolle som rute læggere. Begge har rigtig mange år på MTB bag sig, og de har også begge to stor andel i bygning og vedligeholdelse af det blå spor i netop St. Dyrehave.

Køretid: 120 min. + omgangen færdig.

Forplejning: Energidrik - Kaffe, Juice, Kakaomælk, masser af kage, frugt, lidt Chokolade fra Marabou, og Stimorol Tyggegummi til alle.

Tilbage